Haandværker Foreningen i Helsingør gennem 140 år

Haandværkerforeningen i Helsingør blev grundlagt den 4. november 1881 af en kreds af lokale håndværksmestre, heriblandt den kendte urmager Jørgen Jensen, med et klart formål: at skabe et fællesskab, hvor håndværkere kunne mødes, drøfte faglige og personlige spørgsmål og styrke sammenholdet i byen.

I de første mange årtier har foreningen spillet en central rolle i Helsingørs håndværkermiljø og udvikling. Siden er foreningen blevet mindre aktiv, og fokusere idag på sociale arrangementer og på at drive foreningens ejendomme.

Allerede to år efter stiftelsen erhvervede foreningen ejendomme i Sct. Annagade 48, som blev et samlingspunkt for medlemmerne. Bygningen, der oprindeligt blev opført af foreningen selv, blev solgt i 1985, hvorefter foreningen flyttede til nye lokaler – stadig i Sct. Annagade 48 – hvor den fortsat holder til.

Gennem årene har foreningen bevaret sine traditioner, såsom den årlige generalforsamling den første mandag i marts, hvor medlemmerne samles for at vælge bestyrelsen og drøfte foreningens fremtid.

I 1981 fejrede Håndværkerforeningen sit 100-års jubilæum med frokost, reception og medlemsfest, hvor blandt andre Poul Bundgaard og Ove Verner Hansen underholdt. Foreningen havde på det tidspunkt omkring 500 medlemmer og blev beskrevet som stærk og sund som aldrig før.

En af foreningens mangeårige ildsjæle, Leo Petersen, som i årtier fungerede som kasserer, blev i 1994 hyldet for sit store engagement. Efter 25 år som enehersker i foreningen gik han på pension, men hans indsats for at tegne foreningens udvikling lever videre.

I dag, mere end 140 år efter foreningens stiftelse, står Haandværkerforeningen fortsat som et vigtigt samlingspunkt for håndværkere i Helsingør, hvor tradition, fællesskab og faglig stolthed går hånd i hånd.

KONTAKT FORENINGEN

15 + 3 =

Kontakt til foreningen
via kontaktformularen på siden